| |
Istanbul 05
Kunstner: Shadi Ghadrian
| Unge udgør over halvdelen af den samlede befolkning i Mellemøsten – og en ny ungdomskultur vokser frem gennem moderne medier og kommunikationsformer. Ungdomsfællesskaber bliver stærkere og de unges kærlighedsliv ændres sig – det gør også forholdet til forældregenerationen. |
Af Tine Sønderby
65% af befolkningen i Mellemøsten er i dag under 25 år. Den unge generation sætter sit tydelige aftryk på regionen, og ungdomskulturer spirer frem.
Når man går gennem gaderne i Damaskus, Beirut eller Teheran ser man unge mænd og kvinder overalt: De hænger ud på gadehjørnet på vej hjem fra skole og universitet. De arbejder. Og de cirkulerer i deres biler på udkig efter venner, én at flirte med eller af ren og skær kedsomhed. Brudstykker af inderlige arabiske kærlighedssange eller amerikansk rap strømmer ud af vinduerne på deres biler og viser de unges tilstedeværelse.
Ungdomsfællesskaber
Lige som andre steder i verden er ungdomskultur i Mellemøsten i høj grad forbundet med moderne medier og kommunikationsformer som satellit-TV, internet og mobiltelefoner.
Satellit-TV bringer programmer, der er skræddersyet til de unge, direkte ind i stuerne og skaber samlingspunkter for den unge generation. Internettet giver dem mulighed for at chatte med unge i hele verden og gør information om blandt andet musik, mode og film tilgængelig.
I en hverdag, hvor de fleste bor hos deres forældre, indtil de selv stifter familie, har også mobiltelefoner fået væsentlig betydning. De har gjort det nemmere for unge at kommunikere med venner og kærester uden forældrenes indblanding. Det er særligt vigtigt for de unge kvinder i Mellemøsten, som oplever, at deres forældre ønsker at kontrollere deres dagligdag.
Når ungdomsfællesskaber i disse år bliver stærkere og mere synlige i Mellemøsten, skal det også ses i lyset af, at unge i dag gifter sig senere end deres forældres generation gjorde. Det betyder, at den periode, hvor det er relevant og interessant at tage del i en ungdomskultur, er blevet længere for mange.
Khaled fra Damaskus
Én af de unge, der har udskudt ægteskabet og lever et ungdomsliv, er Khaled fra Syriens hovedstad Damaskus. Da han – for ét år siden - var 24 år, var han kæreste med Rania. Han studerede på Damaskus’ kunstakademi, hvor han specialiserede sig i dans og teater, og han boede sammen med sine forældre og en ældre bror. Han var glad for eksperimenterende teater, baggy bukser, vandpibe og arabiske ungdoms-TV-serier. Han havde også en svaghed for det syriske rockband Kulnasawa, fordi han havde mødt Rania til én af deres koncerter.
Rania var 23 år gammel, uddannet advokat, og boede sammen med sine forældre ti minutter fra Khaleds hus. De to var meget forelskede og så hinanden så ofte som muligt.
For det meste var det svært for de to at mødes om aftenen, fordi Rania skulle være hjemme hver aften klokken ti. Nogle gange havde Khaled og Rania held med at overtale hendes forældre til at slække på aftalen. Når det ikke lykkedes, brugte de aftenerne på at sende SMS-beskeder til hinanden eller chatte over nettet.
Efter nogle måneder blev Khaled og Ranias forhold dog mere kompliceret. Ranias forældre lagde gradvist mere pres på de to om at gifte sig. De mente, at Khaled og Rania var et passende par. De var forelskede, og det var tid for Rania at blive gift.
Det var der dog ingen af de unge, der ønskede at blive gift. De ville gerne se tiden lidt an og måske gifte sig senere. Den idé modsatte Ranias forældre sig kraftigt, og det blev vanskeligt for Rania og Khaled at ses. Rania følte sig klemt som en lus imellem to negle, og de endte med at gå fra hinanden.
Generationskonflikter
Selv om det selvfølgelig langt fra er alle kærlighedshistorier, der ender som Khaled og Ranias, viser deres situation et tilbagevendende dilemma for mange unge i Mellemøsten.
I takt med at de forlænger ungdomsperioden, udsætter ægteskabet og prøver sig frem med hensyn til kærlighed (og til tider sex), støder de sammen med forældrenes forventninger til dem. De unges voksende muligheder for at deltage i fællesskaber med andre unge betyder, at de formulerer egne normer og måder at være sammen på, som forældrene til tider har svært ved at forstå eller acceptere.
Derfor er ungdomsliv i Mellemøsten i dag forbundet med styrkede fællesskaber mellem jævnaldrende på den ene side og øgede konflikter mellem generationer på den anden.
|
|
|