TEATERPROGRAMMET indeholder en vifte af forskellige scenekunstoplevelser. Programmet præsenterer nutidige kunstnere og mere traditionelle og populære former for teater fra Mellemøsten. Der indgår genrer som dans, teater, performance og gadeteater. Udover kunstnere fra Mellemøsten støtter Images of the Middle East også danske produktioner med mellemøstligt tema og integrationsfremmende projekter, der involverer herboende danskere med mellemøstlig baggrund.
Alle deltagende scenekunstnere er professionelle og internationalt anerkendte og har turneret på internationale scenekunstfestivaler i Europa og Mellemøsten.
Teaterprogrammet indeholder også workshops i teater, dans og akrobatik. Desuden arrangeres i samarbejde med Images of the Middle East's oplysningsprogram dialogmøder efter hver eneste forestilling mellem instruktøren og en dansk kritiker, forfatter, instruktør eller skuespiller med udgangspunkt i et specifikt tema fra forestillingen.
Følgende lande er repræsenteret i programmet: Iran, Tyrkiet, Israel, Palæstina, Marokko, Tunesien, Syrien og Egypten. Derudover Danmark, Tyskland, Frankrig og eventuelt Storbritannien.
Oversigt over teaterforestillingerne
Download eller print:
KITs 20-siders program over festivalens musik, dans og teater i pdf-format:
MENNESKER HAR FLYGTET GENNEM HELE HISTORIEN
Identitet er omdrejningspunktet for to af festivalens store teaterforestillinger. Her fortæller henholdsvis den tyrkiske instruktør Mustafa Avkiran og den palæstinensiske instruktør Amir Nizar Zuabi om deres arbejde og deres respektive forestillinger Ashura og Jidariyya som kan opleves under festivalen.
Af instruktør og teaterleder Mustafa Avkiran
Jeg har altid interesseret mig for relationen mellem den mundtlige historie og den tyrkiske skrevne teater tradition og den unge Tyrkiske Republiks anstrengelser for at forme sin identitet. Denne interesse har inspireret Ashura.
Ashura udtrykker med sine folkesange, vuggeviser, klage og jubelsange sunget på tyrkisk, arabisk, hebraisk, kurdisk zaza og syrisk den historiske bevidsthed om hvordan forskellige sprog, religioner og kulturer har udryddet hinanden og opfattet den anden som ‘den fremmede’. Som det står i den projicerede tekst på bagvæggen, da sangerne og skuespillerne træder ind på den let oplyste scene: “Gennem hele historien har mennesket eksileret, udryddet den ‘anden’ for at skabe et homogent samfund. Hele historien bygger på dæmoniseringen af den ‘anden’. Mennesket har ikke kunne lære at leve sammen, forsone sig med den ‘anden’ og har ikke kunne forenes. Alligevel har mennesket altid længtes efter en verden hvor alle religioner, sprog og
kulturer kunne forstå hinanden og forenes”.
Den 10. dag i ‘Muharrem’ som er den første måned ifølge den Muhamedanske kalender hedder Ashura. Det er den dag verden blev skabt, og Adam og Eva blev smidt ud af paradisets have, og den dag Adam fortrød at Abraham, Moses, Jesus og Johannes blev født. De kristne tror at dommedag vil komme med Ashura.
Eftersom Ashura er en betydningsfuld dag for alle tre religioner og alle de kulturer som eksisterer i Anatolien, forekom Ashura mig en passende titel, fordi stykket handler om sammenstødet mellem religioner, sprog og immigranternes personlige historier.
Vi har et stort håb for fremtiden. Og navnet på det håb er Ashura. For os står Ashura for harmoni mellem kulturer og gensidig forståelse. Sammen med vores publikum deler vi længslen efter en demokratisk kultur.
Vi forsøger at gøre vores publikum opmærksom på både vores kunstneriske og politiske ståsted. Vi ønsker at publikum skal tænke på verden omkring dem, når de har set vores forestillinger, og hvis de begynder at bekymre sig blot en lille smule om verdens
sociale problemer og uligheder, så opfatter vi os som succesfulde. Og det er lykkedes med Ashuras publikum.
I LONDON HAR DE UNDERGRUNDEN – HER HAR VI CHECKPOINTS
Af instruktør Amir Nizar Zuabi
Frihed er inde i ens hoved. Det største for os er at forsøge at frigøre os selv fra de omstændigheder vi er underlagt. Der er en metafor som siger: “Det er som at spytte i floden. Det gør ingen forskel, men nogle gange er det godt at spytte alligevel”. Selvfølgelig er vi omgivet af en barsk virkelighed, men det kan have fordele, hvis man forstår at udnytte dem. Vi er et teater uden et land, uden penge og en manglende infrastruktur, så vi må tænke alternativt. Og så er der besættelsen, men jeg kan ikke lade den besætte min bevidsthed. I London har de undergrunden, her har vi checkpoints’ne.
Det er svært at finde finansiering og vi er nødt til at tænke kreativt. Jerusalem er et lille rekrutteringsgrundlag, publikumsmæssigt, og vi er separeret af checkpoints, men vi turnerer til de besatte områder, Betlehem osv.
Jidariyya er baseret på en hyldest til livet – et langt digt af den store digter Mahmoud Darwish. Da jeg læste det første gang gjorde det et stort indtryk på mig. Jeg kunne ikke ryste det af mig, så jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne adoptere det til teatret. Vi arbejdede i månedsvis på dramatiseringen, ikke mindst var det væsentligt for os at bevare den grundlæggende poesi.
Darwish er en fantastisk digter, en sjældenhed, ikke bare for os men med internationalt format. Der er ikke nogen arabisk tradition for teater og billedkunst, så lyrikken er en fundamental hjørnesten i vores kultur, næsten som populærkultur. Vores stjerner er vores digtere. Og Darwish har formået at spejle den palæstinensiske befolkning og give en generation en stemme, som de ikke selv havde.
Digtet som er blevet dramatiseret til Jidariyya er universelt. Det fortæller om en døende mand som konfronterer døden og beder for sit liv. Det bliver ikke mere menneskeligt end det. Men visualiteten, tekstens fysiske referencer er meget middelhavsagtige, meget palæstinensiske. Oliventræerne og det opdelte landskab som ekkoer i ethvert palæstinensisk hjerte. Hvad der skete da jeg læste det, var at jeg fik mine billeder tilbage, isoleret fra krigen og konflikten. Meget palæstinensisk kunst er påvirket af og reflekterer omstændighederne. Men vi er så meget mere end blot en kæmpende befolkning på jagt efter en identitet og et forurenet mediebillede. Naturligvis er Jidariyya et politisk stykke, netop fordi det handler om identitet, men ikke på en bogstaveret måde.
Oversigt over teaterforestillingerne
| 
Scenekunstprogrammet under Images of the Middle East er arrangeret af:
KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER
Vestergade 17, 3.
1456 København K
Tel. +45 3315 1564
info@kit.dk
For yderligere information om scenekunst- og musikprogram se www.kit.dk eller kontakt Københavns Internationale Teater.
Billetsalg
Billetsalg til alle scenekunst og musikarrangementer i København åbner 12. juni kl. 10.00 på
www.scenebillet.dk
Billetsalg til øvrige arrangementer se www.images.org eller kontakt de lokale arrangører.
|