Program

10:00-10:15 Velkomst ved Bo Nilsson

Kulturel Safari
10:15-11:15 Oplæg fra Solmaz Shahbazi, Nav Haq, Charlotte Bagger Brandt og Michael Irving Jensen. Ordstyrer Tirdad Zolghadr.
11:15-11:45 Diskussion og spørgsmål
11:45-12:15 Pause

Reportage eller kunst?
12:15-13:15 Joana Hadjithomas & Khalil Joreige
13:15-14:15 Frokost
14:15-15:00 Seifollah Samadian og Chic Point, video af Sharif Waked

15:00-15:30 Opsummering samt spørgsmål og diskussion.
Ordstyrer Tirdad Zolghadr.

Taking Place…
17:00-20:00 Åbning af Taking Place… med buffet
18:00-19:00 Elektronisk performance ved Mahmoud Refat
 

Kulturel Safari. De geografisk tematiserede kunstfestivaler og formidlingen af en mellemøstlig kunst
Man skulle tro, at den øgede multikulturalisme og den internationale kontekst, som kunsten bliver set i, øger respekt og forståelse for forskellige kunstpraksisser verden over, men det modsatte synes ofte at være tilfældet.

Kunstfestivalen Images of the Middle East, som denne konference og udstillingen Taking Place… er en del af, er et initiativ, der er taget netop for at styrke gensidig respekt og forståelse. Et geografisk område er gjort til genstand for både et kuratorisk greb og en markedsføringsstrategi. Kunst og kultur opfattes som ideelle platforme for kulturmøder og som effektive øjenåbnere for komplekse problematikker. Men en risiko ved geografisk/etnisk tematiserede kunstfestivaler er, at fokus flyttes fra de enkelte værker til strukturen omkring værkerne, og at det er de sociokulturelle, geopolitiske og biografiske karakteristika, der bliver styrende for blikket på værkerne og ikke værkerne selv - deres udtryk og indhold. Der er en fare for, at det er kuratorens egne forestillinger om den udvalgte etnicitet, der bliver bestemmende for læsningen af kunstværkerne. Samtidig er der ved den øgede internationalisering en risiko for en nivellering af kunsten og for, at den selekterede kunst netop er udvalgt, fordi den passer ind i det eksisterende eurocentriske repræsentationssystem.

Man må spørge sig selv, om det er muligt at institutionalisere kulturmøder og dialog med kunsten som agent? Er det med geografisk tematiserede kunstfestivaler muligt at undgå, at kunsten bliver fanget i et sammensurium af kulturpolitiske intentioner og en snæver rammesætning? Hvordan undgås kulturel safari? Med denne problematik in mente vil den internationale kurators rolle i formidlingen af kunst med et mellemøstligt udgangspunkt blive diskuteret.

Deltagere:
Tirdad Zolghadr (ordstyrer), Solmaz Shahbazi, Nav Haq, Charlotte Bagger Brandt og Michael Irving Jensen.  

Reportage eller kunst? Samtidens higen efter en dokumentarisk tilgang i den mellemøstlige kunst

På samtidens kunstscene kan spores, hvad man nærmest kan kalde en higen efter et dokumentarisk indhold og udtryk i kunst, udført af kunstnere med en anden oprindelse end en vestlig. Tendensen synes også at gøre sig gældende for kunst udført af kunstnere med en mellemøstlig baggrund. Tilsyneladende tilføjer den dokumentariske nerve kunstværkerne både en særlig aktualitet og en særlig autenticitet, der stemmer overens med vores vestlige forståelse af f. eks. en såkaldt mellemøstlig kunst. For eksempel blev der på den seneste Documenta XI (2002), en af verdens mest prestigefyldte kunstbegivenheder, vist den ene traditionelle dokumentariske film efter den anden.

Denne tendens rammer Mellemøsten som en boomerang. I medierne bliver der rapporteret fra Mellemøsten i en sådan grad, at en mætningstilstand synes at være nået. Det billede, der bliver gentaget i det uendelige, har fastbundet Mellemøsten i en gordisk knude af uoverskuelige og uløselig konflikter, der udspringer af irrationelle religiøse magtkampe både internt og eksternt. Mange mellemøstlige kunstnere griber til en dokumentarisk strategi i deres værker - måske netop for at nedbryde dette ensidige og trøstesløse billede i et forsøg på at portrættere andre og mere hverdagslige virkeligheder fra regionen?

Flere spørgsmål melder sig. Bliver dokumentariske kunstværker, som er udført af mellemøstlige kunstnere, blot bragt i forgrunden, fordi de passer ind i det eksisterende eurocentriske repræsentationssystem? Er den mellemøstlige hverdag blevet kidnappet af politik og et fastfrosset medieblik? Eller er der noget helt tredje på færde: er den dokumentariske strategi i den mellemøstlige kunst tværtimod et forsøg på at fratage dokumentarismen dens status ved ikke blot at være politisk, afslørende og sandhedssøgende, men ved i lige så høj grad at arbejde med en iscenesat dokumentarisme, hvor tvetydighed, det performative og forskydninger er selvfølgelige elementer?

Deltagere:
Tirdad Zolghadr (ordstyrer), Joana Hadjithomas & Khalil Joreige, Sharif Waked og Seifollah Samadian.