Images of the Middle East
 
 
              Om festivalen -> Formål


            
Images of the Middle East
- baggrund og formål
Mellemøsten er under konstant forandring. Kulturer ændrer sig, byrum udvides, ungdomskulturer blomstrer og identitet forandres. Samtidig har Mellemøsten gennem de seneste årtier fået en stadig større betydning i det globale rum. Migration, integration, religion og politiske forhold mellem Vesten og Mellemøsten diskuteres dagligt i medierne. På samme tid er mange i Vesten fortsat fascineret af Orienten. Snabelsko er blevet trendy og de unge indretter hjemmet med Marokkopuder, Kelimtæpper og ramadanlamper.

Under titlen Images of the Middle East sætter Center for Kultur og Udvikling (CKU) fokus på Mellemøstens samtidskulturer og de forandringer, der sker i regionen i øjeblikket.
IDENTITET under forandring er det centrale tema for en række aktiviteter i 2004–2007, der kulminerer med den landsdækkende Images of the Middle East festival i perioden 12. august til 20. september 2006. Debatten om IDENTITET ses ikke mindst i kunsten, uddannelserne samt medierne i Mellemøsten, som derfor alle vil stå centralt i Images of the Middle Easts program. Her udtrykkes og forløses de spændinger kulturelle forandringer skaber, og her peges på fremtidens muligheder og trusler. Her kan dialogen startes. 
Formålet med festivalen er
  • at styrke den interkulturelle forståelse mellem Danmark og Mellemøsten
  • at udvikle dialogen mellem Danmark og Mellemøsten
  • at bringe mennesker fra Danmark, Mellemøsten og resten af verden sammen for at afprøve og inspirere til nye former for samarbejde
CKUs værdigrundlag i forhold til Images of the Middle East er baseret på dansk civilsamfundstradition baseret på dialog, samarbejde og udveksling, samt FNs værdisæt om kulturel mangfoldighed og global etik formuleret af Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling. Det er ønsket at styrke den kulturelle dialog mellem grupper, foreninger, enkeltpersoner for at stimulere deltagelsen i civilsamfundet for alle grupper. Et levende og mangfoldigt kulturliv, der opererer på grundlag af respekt for menneskerettighederne, er af afgørende betydning for styrkelse af demokrati og ytringsfrihed i alle dele af verden.

Images of the Middle East er åbent for alle inden for rammerne af det overordnede formål og almene kriterier, der omhandler kvalitet, formidlingsevne, dialog, spredningseffekt, økonomiske og pragmatiske kriterier. Images of the Middle East sætter samtidig lys på en række områder, som ikke er særligt velbelyst i Danmark, såvel tematisk som geografisk.



  


Til top
Sitemap  /  Index  

Nyhedsbrev
 

Arrangeres af CKU
Nytorv 17
DK-1450 København K
tel. 33 17 97 00
email: Images

IOME Festivalkalender: