| |
| |
Heavy Metal - Mellemøstens usynlige musik
|

Oath to Vanquish 06
Foto: Leila Sarkis & George Haddad
| Heavy Metal virker provokerende på mange mennesker de fleste steder i verden – men hvordan ser metalscenen ud i Mellemøsten, et sted man normalt ikke forbinder med sort tøj, tatoveringer og mænd med langt hår? |
Af Thomas Burø
Guitaren spiller tusind kilometer i timen, stortrommen dunker som et hjerte på adrenalinkick, og stemmen er komplet uforståelig. Og de mener det! Det er seriøst. Alvorligt. Det er blod, sved og tårer. Det har betydning. Det er heavy metal – og det foregår i Mellemøsten! Som i stort set alle andre egne af verden kender man også her til dødsmetal, grind metal, speed metal, trash, doom metal, progressiv metal, pop metal – de uendeligt afledte undergenrer med hver deres regler og stil.
Metalscenen er international og global. Der er ingen region i verden, der kan kræve patent på genren, fordi alle der spiller heavy metal trækker på de samme inspirationskilder og udtryk. Kan man eksempelvis høre forskel på en amerikansk og en libanesisk distortionguitar? Næppe. Især med internettets fremkomst har metal spredt sig over hele verden og er blevet til et elsket musikalsk udtryk og levestil i alverdens afkroge.
En skræmmende musikgenre
Det har dog aldrig været nemt at være metalmusiker i Mellemøsten, hvor man ikke ser mildt på en musikstil, der flirter med sort tøj, tatoveringer og langt hår, især fordi det forbindes med noget satanisk.
I Marokko er flere metalmusikere blevet fængslet for deres musiks angiveligt sataniske islæt, og i Irak under Saddam Hussein var det ikke lige metal, man offentligt bekendte sig til. Som det ekstreme og grænsesøgende udtryk heavy metal er, har det været genstand for gentagen stats- og myndighedscensur. Dette har betydet, at musikgenren har været henvist til et vist hemmelighedskræmmeri, på trods af at musikerne ikke havde politisk oprør på deres dagsorden.
Det er altså ikke angsten for et statskup, der får heavy metal til at virke skræmmende på magthaverne. Det gør derimod en musikgenre, der i manges øjne opfattes som vestlig inspireret og derfor mistænkelig. Men ikke nok med det. Musikken er også uforståelig. Det uforståelige har altid virket skræmmende og ukontrollerbart, og derfor farligt.
Dette gælder naturligvis ikke kun for Mellemøsten. I USA og Europa har der været en lang række retssager mod metalmusikere og anklager mod genren generelt. Heavy metal genren har altid stået for skud, hvad enten det var kristne, muslimske eller blot uforstående forældre, der anklagede den for at være årsagen til moralsk forfald.
Metalmusikken i Mellemøsten
Udviklingen af heavy metal er gået frem med forskellig fart i Mellemøsten, hvor nogle lande såsom Libanon, Algeriet, Marokko, Israel og især Tyrkiet har set et væld af bands springe frem, mens andre lande som Irak, Iran, Libyen, Egypten og Golflandene har haft en langsommere og mindre mangfoldig udvikling.
Normalt forbinder man heavy metal med bands, men i lande, hvor det er svært eller ildeset at spille heavy metal, har det primært været enkeltpersoner, der har selv har skrevet og indspillet al musikken. Den tendens ses især i Iran. Som i resten af verden er det også i Mellemøsten primært mændene, der spiller og lytter til metalmusikken.
Heavy metal er altså langt fra en usynlig genre i Mellemøsten. Når det gælder evnen til skabe hårdtslående metalmusik, er det langt mindre vigtigt, hvor du kommer fra end hvor hurtigt, hvor højt, hvor præcist, hvor brutalt og sindsoprivende infernalsk du kan gøre din musik. Det er ikke mellemøstligt. Det bare heavy metal.
|
|
|