| |
Foto: Farhad/Shirin
|
Der er bud efter det iranske kunstnerpar Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi. Velrenommerede museer og atelier i New York, Berlin, Paris og London har inviteret kunstnerparret til at udstille, og nu er vejen også nået til København i forbindelse med Images of the Middle East festivalen i sommeren 2006.
|
Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi er begge uddannede i Vesten. Farhad Moshiri har studeret kunst og film i Californien, og Shirin Aliabadi har læst kunsthistorie og arkæologi i Paris. I dag har de bosat sig i Teheran, men deres kunst ligner noget fra New York eller Berlin. Som tilskuer føler man sig på hjemmebane; her er noget, man har set før, det er vestlige udtryk. Det interessante er imidlertid, at Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi nok benytter sig af vestlige udtryksformer, men indholdet er mere speget. Som iranere uddannet i Vesten har de en multikulturel viden, der gør, at de er klar over, hvor vores ligtorne – hér som dér - er mest ømme. Det er nu sjældent at de træder nogle over fødderne, for de benytter sig fortrinsvis af en nærmest høflig humor.
Fotografiet af pigerne i bilen er umiddelbart ikke humoristisk. Det ligner mere et reklamefoto. Pigerne er unge, smukke og flirtende. Øjensynligt på vej til fest. Hvis de havde drukket coca-cola, havde billedet været lige ud ad landevejen, og man ville - som med alle andre gode reklamer – have haft lyst til at være en del af det gode selskab. Men pigerne bærer slør, godt nok meget skødesløst og ureglementeret. Alligevel er slør ikke almindeligt, når det drejer sig om unge, smukke kvinder i reklamer i Vesten. Slør giver associationer til religion, tradition eller politik, ikke til det glamourøse og moderne. Men pigerne på fotografiet er bestemt moderne, og den første mindre forvirring er vakt hos tilskueren.
Det var ikke ufarligt, at tage de billeder, forklarer Shirin Alibadi, da jeg besøgte dem i Teheran.
Mange blev bange, og troede at vi var Pastaran. Efterretningstjenesten som undertiden kører rundt og tager billeder, for at kunne dokumentere en korrumperet tørklædestil, hvis de skulle få lyst til at anholde en af pigerne.
Vi blev nødt til at spille på vores anden identitet som udlændinge, fortæller hun videre.
Og det er netop dette spil mellem en vestlig og muslimsk identitet, der er på spil, når Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi giver billedet underteksten: ”Freedom is boring – Censorship is fun”.
De stereotype forestillinger om at frihed og morskab findes i Vesten sat overfor den muslimske verdens kedsommelige censur, er vendt en gang på hovedet, og forvirret spørger man sig selv, om underteksten er en kommentar til os i Vesten om, at vores forestillede frihed og morskab kun er overfladisk og hul? Eller om teksten er ment som en bidsk, sarkastisk kommentar til det iranske diktatur?
|
|
|
Den uvished om hvem ironien er møntet på, er den sammen fornemmelse man får med Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi’s masseproducerede chador. Chadoren er iranernes traditionelle og religiøse slør.
- Du må få én, siger Farhad, og hiver en frem. Den er jo praktisk for sådan én som dig, der rejser i Mellemøsten. Især når du går i moskeen. I (underforstået vesterlændinge) får altid sådan en gammel, ildelugtende chador over hovedet. Her har du altid din helt egen hygiejniske chador med dig, siger han med et skævt smil.
|
Koncept: Fahrad/Shirin
|
På pakken står der: ’Eksotisk, mystisk, chokerende’, ’Set på Tv’ og ’Konservativ og alligevel forførende.’
Igen er det ikke kun det iranske regime, der står for tur, men i lige så høj grad Vestens ambivalente og ubevidste forhold til sløret og Mellemøsten som sådan. Sløret, som i Vesten har draget og frastødt, og som i Iran er tæt forbundet til den islamiske revolution, hvor chadoren blev et badge på ærbarhed og fromhed. Chadoren bliver pludselig i Farhad Moshiri og Shirin Aliabadis masseproducerede, plastikindpakning forvandlet fra at være et religiøst klædnings-stykke til at blive en engangs-regnfrakke eller et andet kunstprodukt, som man kan smide væk efter brug. Det er pop-artens verfremdungs-effekt de benytter. De tager en genstand, her sløret, og eksponerer det og opnår derved at de symbolske betydninger, der er knyttet til genstanden, forandrer sig.
|
Balancegang
Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi formår at gå en fin balancegang, hvor de på den ene side benytter sig af Vestens udtryksformer og samtidig undgår det islamiske regimes censur, og på den anden side aldrig stryger nogle af os med hårene. På den måde er vi alle lidt til grin i Farhad Moshiri og Shirin Aliabadi’s kunst, og det er meget befriende.
Reference:
Müller, Katrin Bettina: 'Islam goes Pop'. www.culturebase.net
|
|
|