Filmen i Mellemøsten
Hvordan vælger filmkunstnere i Mellemøsten at udtrykke sig – og hvorfor?
Hvilken rolle spiller religion og etnicitet i dagens mellemøstlige film?
Og hvilken funktion har filmen i forhold til det at skabe national identitet?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret på et internationalt seminar med deltagelse af både filmskabere og filmforskere.
Lørdag den 19. august 2006 fra kl. 14.00 til kl. 19.00
i Cinemateket, Gothersgade 55, København.
Arrangementet foregår på engelsk. Alle interesserede er velkomne.
Der er gratis adgang. Billetter kan reserveres fra 30. juli på tlf. 3374 3412 og skal afhentes senest dagen før arrangementet.
Program:
14.00-14.15: Velkomst
SESSION I: AT LAVE FILM I MELLEMØSTEN
14.20-14.40: Imad og Swel Noury, Marokko.
Brødrene Imad og Swel Noury debuterede i år som spillefilmsinstruktører med det urbane nutidsdrama 'Heaven's Doors', som Cinemateket viser den 13. og 22. august.
14.40-15.00: Solmaz Shahbazi, Iran.
Solmaz Shahbazi er dokumentaristisk filmskaber med interesse for sociologiske og politiske temaer. Hun har bl.a. lavet filmene 'Tehran 1380', som ligeledes kan ses i Cinemateket den 15. og 18. august.
15.00-15.30: Diskussion med publikum.
SESSION II: FILM OG IDEOLOGI
15.50-16.10: Nitzan Ben-Shaul: "Expressions of Siege in Israeli Films".
Nitzan Ben-Shaul er underviser ved Tel Aviv University. Han har skrevet bøgerne Mythical Expressions of Siege in Israeli Films (Edwin Mellen Press, 1997) og A Violent World: Competing Images of Middle East Conflicts (Rowman & Littlefield, udkommer snart) foruden en lang række artikler om israelsk film.
16.10-16.30: Ehab Galal: "The Form and Function of Religion in Egyptian Cinema".
Ehab Galal er ph.d.-stipendiat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og har bl.a. skrevet artiklerne "Medier i den arabiske verden" i Mellemøsthåndbogen (Syddansk Universitetsforlag, 2005), "Islam via satellit" i At være muslim i Danmark (Forlaget Anis, 2003) og "Jøder i arabiske film og tv-serier" i Udsyn (nr. 1, marts 2003).
16.30-17.00: Diskussion med publikum.
(Pause – mulighed for at købe sandwiches og drikkevarer)
SESSION III: FILM OG NATIONAL IDENTITET
17.30-17.50: Hamid Dabashi: "Palestinian Cinema and National Identity".
Hamid Dabashi underviser i world cinema, litteraturvidenskab og den islamiske verdens sociale og intellektuelle historie ved Columbia University, New York. Han er forfatter til en lang række bøger, bl.a. Close Up: Iranian Cinema – Past, Present, Future (Verso, 2001), og han har redigeret Dreams of a Nation: On Palestinian Cinema (Verso, udkommer til september).
17.50-18.10: Rasha Salti: "Critical Nationals – on the Paradoxes of Syrian cinema".
Rasha Salti er leder af CinemaEast-filmfestivalen i New York. Hun fungerer desuden som politisk kommentator og har skrevet en lang række artikler om film og anden kunstpraksis i den arabiske verden.
18.10-19.00: Diskussion med publikum samt paneldebat.
Seminaret er arrangeret i samarbejde med Images of the Middle East.
Yderligere information: Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
(tlf. 3374 3411, fax 3374 3403) |