Images of the Middle East
 
 
              Nyheder -> Produkter -> Broen


            
Broen - Litterære billeder fra Mellemøsten
Images of the Middle East slår et slag for litteraturen

Images of the Middle East har netop udgivet bogen Broen - litterære billeder fra Mellemøsten. Bogen indeholder oversatte værker fra 14 mellemøstlige digtere og forfattere. Størstedelen af de oversatte forfattere gæster Danmark i løbet af Images of the Middle East.

Flere forfattere er allerede i landet. Det gælder fx Fareed Ramadan (Bahrain), Ismael Güselzoy (Tyrkiet), Samer Abu Hawwash (Libanon) og Nahid Tabataba´i (Iran), og flere kommer til i løbet af de kommende uger. Mere end 20 forfattere er inviteret til Danmark i forbindelse med Images of the Middle East.

De gæstende forfattere udgør et blandet udsnit af den moderne mellemøstlige litteratur. Nogle er stil- og opinionsdannende “veteraner, som også er kendt og anerkendt udenfor deres egen kulturkreds, andre har etableret sig i løbet af 1990erne, men har endnu ikke skrevet sig ind i fremtidens litteraturhistorier og antologier. Blandt gæsterne er også repræsentanter for den unge generation af forfattere og digtere, som er debuteret omkring år 2000 eller senere, og som allerede har markeret sig gennem deres sikkerhed og personlighed.

Udgivelsen af Broen – litterære billeder fra Mellemøsten er et udtryk for at Images sekretariatet tager det nye programområde litteratur alvorligt. Alt for få mellemøstlige forfattere er oversat til dansk til trods for at der eksisterer en lang og stærk litterær tradition i området. Med satsningen på et omfattende litteratur program håber Images sekretariatet og deres samarbejdspartnere Dansk PEN og Carsten Niebuhr Afdelingen (Københavns Universitet) på at den mellemøstlige litteratur kan få et liv i en dansk sammenhæng. Netop litteraturen og poesien besidder en evne til at sætte læseren ind i nye og fremmede kulturelle og socio-økonomiske samt politiske sammenhænge og derigennem kan litteraturen medvirke til at bygge bro og skabe nye forståelser, som ikke dannes gennem den daglige mediestrøm, der har fokus rettet mod konflikter, terror og krig. Det vil, efter endt læsning af denne antologi, være svært at fastholde et enkelt billede af regionen.

Bogen vil i de kommende uger være at finde (GRATIS) ved en lang række Images arrangementer landet over. Bogen vil ligeledes blive anvendt i en række af landets ældste folkeskole og gymnasieskole klasse i den kommende tid. Bogen kan downloades fra denne side.

Læs Bjørn Bredals anmeldelse af antologien i Politiken.



  


Til top
Sitemap  /  Index  

Nyhedsbrev
 

Arrangeres af CKU
Nytorv 17
DK-1450 København K
tel. 33 17 97 00
email: Images

IOME Festivalkalender: