Kulturelt brobyggeri forbinder bydelene i Århus
Festivalperiode: 18.-27. august
| Byvandringer | Børnelitteratur | Dans | Dialogprogram |
| Film | Litteratur | MellemØst Ekspressen | Musik | Teater |
| Udstillinger | Undervisning |
I dagene 18.-27. august vil Århus blive præsenteret for et bredt udsnit af mellemøstlig kultur. Udover at vise landsdækkende turnéforestillinger i Musikhuset, Gran-Teater for Dans, Gellerup Scenen og Voxhall, vil lokale arrangører både give århusianerne indblik i Mellemøstens farverige kulturliv og samtidig skabe dialog på tværs af kulturerne og dermed bringe indbyggerne sammen. Det sker blandt andet ved at lave projekter mellem bydelene med afsæt i de eksisterende miljøer i Vest- og Midtbyen.
Litteratur spiller en central rolle i arabisk kulur, og det århusianske publikum får mulighed for at stifte bekendtskab med både prosa og poesi. Dels gennem forfatterbesøg fra Mellemøsten og dels gennem herboende digtere med mellemøstlig baggrund.
En eller to af Århus Sporvejes busser vil blive udsmykket af kunstnere med mellemøstlig baggrund. I busserne kan man opleve mellemøstlig kultur i form af forskellige overraskende indslag.
Derudover byder festivalen i Århus på en lang række arrangementer og initiativer: Modeshow, fotoinstallation, koncerttelt ved Bazar Vest, byvandringer og familiedag i Brobjergskolen for blot at nævne et udpluk.
Kom og oplev Mellemøsten i Århus.
Det endelige program for Århus ligger klar, se på kulturhusets hjemmeside: www.kulturhusaarhus.dk
Ret til ændringer forbeholdes
Bykoordinator: Pia Buchardt, Kulturhus Århus. Email her
|  |