| |
| |
Festivalens åbning i København
|
Images of the Middle East åbner den 12. august kl. 20.30 til 24.00 på den nye Promenade ved Amager Strandpark.
Tag picnic kurven med ud på Amager Strandpark til en skøn aften under åben himmel med fotoinstallationer, soundscapes, DJs og musikere fra Mellemøsten...
[ This page in English ]
|
 |
20.30 – 21.30: På aftenpromenaden passerer man 20 lyd installationer med alverdens lyde fra storbyerne og ørkenen, TV og radio, gademylder og markeder, bryllupper og fester, fra de største musikere til næsten glemte stemmer og ikke mindst fra de mere meditative stunder.
21.30 – 22.30: Når tusmørket sænker sig kan man med solnedgangen i baggrunden skue ud over havet, når der blændes op for den egyptiske fotograf Lara Baladis flydende skærme, der hæver sig over vandoverfladen med billeder fra hendes rejser i Mellemøsten.
22.30 – 24.00: Aftenen slutter med tyrkiske og egyptiske DJs og musikere, der langs stranden introducerer Mellemøstens vibrerende musik scene og giver smagsprøver på nogle af festivalens cirka 75 koncerter.
Bemærk: Stranden er lukket hele dagen, og der er kun adgang til Promenaden fra Amager Strandvej fra kl.20.00.
Arrangementet er gratis, og publikum er velkomne til at medtage mad og drikkevarer.
|
Arrangør: Københavns Internationale Teater i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling (CKU), Danmarks Radio og Amager Strandpark.
Illustration: 'Oum el Dounia' (Verdens mor) af Lara Baladi fra hendes udstilling 'Kai’ro'
ÅBNINGSKONFERENCE
Tyvstarten går dagen før. Konferencen VIEWS FROM THE MIDDLE EAST præsenterer et kalejdoskop af mellemøstlige identiteter i performances og oplæg. Det sker den 11. august kl 9.00-16:30 på Nationalmuseet. Læs mere... |
|
|