| |
Skaber den eksperimentelle videokunst en ucensureret virkelighed?
Kunsthallen Nikolaj afholdt 1. september seminaret ’THE POWER OF IMAGES’, hvor mellemøstlig video, fotografi og eksperimentalfilm blev belyst.
Kurator Salwa Mikdadi, der arbejder både i USA og Jerusalem, definerede videokunsten som et decentralt og mere demokratisk medie, hvor destruktion og fordrivelse i Mellemøsten kommer til udtryk. Hvor den første mellemøstlige videokunst i 90’erne var en mere elitær kunstform præget af diasporaen, er den ifølge Mikdadi nu blevet mere tilgængelig for publikum og nye producenter. Disse nye producenter kan med deres rækkevidde og direkte skildring af sociale og politiske problemer anses for at være nogle af samtidens vigtigste historiefortællere.
Det er dog svært at få penge til uddannelse og udstillinger af palæstinensiske kunstnere, men Mikdadi kunne dog fortælle, at hun havde været med til at starte et galleri op i Jerusalem for palæstinensisk kunst. Trods besættelsen var 400 mennesker kommet til åbningen.
Det væsentligste for de nye dokumentarister er med Mikdadis ord, at de ikke blot som voyeurs dokumenterer fx destruktionen i Libanon, men taler med de involverede. Empati bliver væsentligt i strømmen af billeder fra Mellemøsten, hvis man skal undgå, at ’male den Anden med en vid pensel, men en begrænset palet’ (Mikdadi citerede disse ord fra kunstneren Abdelali Dahrouch).
Kunstteoretiker Khaled D. Ramadan talte som Mikdadi om en ny uafhængighed i visuelle udtryk fra Mellemøsten. Ifølge ham har videokunsten skabt et boom af kulturelle udtryk, da der skyder nye uafhængige kunstproduktioner frem i mange af de centrale mellemøstlige byer. Videokunsten interagerer med omgivelserne, politisk og socialt – og kan ikke længere fornægtes af selv mainstream medier. Aljazeera viser nu fem gange om ugen et 30 minutters dokumentarprogram, hvori der indgår eksperimentel dokumentarfilm.
Det skjulte bliver ifølge Ramadan eksponeret råt og uediteret på nettet blandt andet gennem bloggers, hvilket dog straffes med fængslet, blandt andet i Egypten.
Ramadan viste sidst i sin fremlæggelse kortfilmen ”Planet of the Arabs” af Jacqueline Salloum, hvor der er hentet klip fra et utal af Hollywood film. I filmen portrætteres arabere stereotypt som voldelige flykaprere eller primitive stammefolk med kalashnikovs. Kortfilmen igangsatte en publikumsdiskussion om, hvorvidt filmen blot viste racistiske billeder i en popsmart glans eller skabte en kritisk distance til Hollywoods stereotyper.
Videokunstneren Lamia Joreige gav en filosofisk gennemgang af sit kunstneriske projekt. I sine videoer belyser hun umuligheden i at få adgang til en samlet historie, da ethvert billede har sin egen historie og udgør et fragment blandt andre. Joreige ønsker med sin kunst at vise normale menneskers historier – de personlige historier, som overses - ikke de officielle samlende versioner.
I værket ’Objects of war’ fra 2005 fortæller en kvinde om sine oplevelser af borgerkrigen i Libanon. Værket fremstod meget gribende, da kvinden beskriver, hvorledes hendes had til israelerne blev ændret til en menneskelig forståelse ved ankomsten af en bange ung israelsk soldat.
Andre af Joreiges værker er mindre dokumentariske og bevæger sig igennem poetiske farveskift, drømmende lyd-scenarier, lyriske tekster, utydelige landskaber og fotografier.
I værket ”Replay” gøres kroppen abstrakt ved at bevægelserne gentages eller at kroppen kommer helt tæt på. Således indfanger Joreige de øjeblikke, som vi ikke ser og udfordrer vores tidsopfattelse.
Kunstner og kunstteoretiker Staffan Schmidt talte om begrebet ’proper’. Dette begreb om det rigtige skabes ifølge Schmidt af loven, der går gennem medier og andre visuelle fænomener som skilte. I Sverige gøres svensk sprog til ’proper’, hvormed andre sprog bliver ’improper’ og fremstår som potentielle trusler. Ved at skabe en lov, sættes den Anden udenfor loven som lovløs, hvilket kan bruges som en legitimering af loven. Det er derfor ifølge Schmidt kunsten og kuratorens opgave at bryde loven, at gøre noget en lille smule forkert, når der udstilles.
Moderator: kunstteoretiker Simon Sheikh
Seminaret var en optakt til udstillingerne Coding: Decoding
Udstillingerne viser video og eksperimentalfilm, samt videoinstallationer
Museet for Samtidskunst, Roskilde: 1. september – 17. december
Kunsthallen Nikolaj, København: 2. september - 29. oktober
Læs mere på:
· Kunsthallen Nikolaj
· Museet for samtidskunst
|
|