Images of the Middle East
 
 
              Program -> Oplysningsprogram -> Dialogue -> Visuel dialog


            
Coding - Decoding Dialogmøder

I forbindelse med udstillingerne Coding:Decoding i Kunsthallen Nikolaj i København og på Museet på Samtidskunst i Roskilde arrangeres tre dialogmøder, der alle finder sted på museet i Roskilde.
Dialogmøderne giver publikum en enestående chance for at få en dybere indsigt i enkelte videoværker, for at diskutere det oplevede - og for at stille spørgsmål til kunstnerne. De tre kunstnere der præsenterer videoværker er:

Khaled Ramadan

Tid: Onsdag den 6. september, kl. 19.30 – ca. 21.30
Sted: Museet for Samtidskunst

Om at lave uafhængig video i Mellemøsten.
(Der vises udvalgte eksempler fra udstillingernes video program)

Uafhængig video og eksperimentel dokumentar har vist sig at
være en meget væsentlig medspiller på den visuelle og kulturelle scene i Mellemøsten. Bemærkelsesværdige freelancers og uafhængige mellemøstlige videokunstnere formulerer deres egne regler for engagement, og skaber samtidens nye visuelle dagsorden i regionen. Gennem deres æstetiske interesse, samt kritiske og analytiske konceptuelle tilgang, har unge mellemøstlige videokunstnere og filmmagere formået at øge vores forståelse for Mellemøstens videoproduktion.
Resultatet af deres intervenerende praksisser er mere synligt og værdsat end nogensinde. Langt den mest interessante ændring i samtidens mellemøstlige kultur er den hastige vækst i uafhængig video og eksperimentel dokumentar – og ikke mindst den måde hvorpå disse kunstneriske udtryk er blevet modtaget og opfattet er interessant, set i lyset af den geopolitiske og socio-kulturelle teori og praksis.

Azza El-Hassan

Tid: Onsdag den 13. september, kl. 19.30 – ca. 21.30
Sted: Museet for Samtidskunst

Gravning efter et palæstinensisk image, 2004
Varighed: 62 min

PLO's mediegruppes film skulle give et selvstændigt billede af den palæstinensiske virkelighed, men de forsvandt under den israelske invasion i 1982. I denne road movie, som strækker sig over Palæstina, Jordan, Syrien og Libanon, følger instruktøren Azza El-Hassan de modsigende og forvirrende ledetråde til, hvor det forsvundne arkiv kan være blevet af. Den stadig mere absurde eftersøgning fører hende til sidst til en martyrgrav, hvor filmene siges at være begravet, men ingen var rigtig indstillet på at grave over det hele. Mens Azza El-Hassans jagt på forsvundne billeder fører hende ind i forskellige blindgyder, finder hun alligevel nye spor og begynder at rekonstruere sin egen historie.
Azza El-Hassan viser os myter, livshistorier og livsløgne, samt de personlige effekter fra nederlag og tab. Hun kan endda finde en vis humor i det tragiske i denne situation, som hun på én og samme tid føler både et tilhørsforhold og et modstandsforhold til.

Endnu ikke fastlagt
Tid: Onsdag den 20. september, kl. 19.30 – ca. 21.30
Sted: Museet for Samtidskunst

Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Hold venligst øje med www.samtidskunst.dk – under Coding:Decoding

OBS: Der er gratis adgang til dialogmøderne, men tilmelding er nødvendig!
Udfyld slippen her og aflever den i Kunsthallen Nikolaj eller på Museet for Samtidskunst – eller tilmeld dig på mail til
her eller på telefon 46316570 (Janne Rødshagen).

På de tre dialog-onsdage åbner dørene kl. 18.30, så der vil være mulighed for at se udstillingen Coding:Decoding igen inden dialogmødet.



  


Til top
Sitemap  /  Index  

Nyhedsbrev
 

Arrangeres af CKU
Nytorv 17
DK-1450 København K
tel. 33 17 97 00
email: Images

IOME Festivalkalender: